fredag 29. marts 2024
ForsideMedlemsnyhedMangler du hjælp til SEO, trafik, flere kunder eller andet?

Mangler du hjælp til SEO, trafik, flere kunder eller andet?

Ser du dine konkurrenter højere oppe i søgeresultatet på Google eller de andre søgemaskiner?

Det er bare ikke sjovt at blive “overhalet” på Google af konkurrenterne. Det er rigeligt at konkurrenterne er smuttet forbi dig på listen, men at de også nu – med al sandsynlighed – får mere trafik og måske endda nye kunder. Ja, det er næsten for meget!

Der kan være mange grunde til at konkurrenterne ligger højere placeret i søgeresultaterne og nogle af dem kan være:

  • at de har hjemmesiden placeret på en hurtigere server / webhotel
  • at indholdet som der søges efter er bedre på konkurrenternes hjemmesider
  • at konkurrenterne arbejder seriøst og effektivt med SEO / søgemaskineoptimering
  • at din hjemmeside er ret ny, målt i forhold til konkurrenternes hjemmesider
  • at din hjemmeside er bygget på gamle koder, mens der er nye og optimerede koder på konkurrenternes hjemmesider
  • og mange, mange andre grunde…

Ønsker du mere trafik til din hjemmeside?

Det er altid muligt at få mere trafik til din hjemmeside – og alle hjemmesideejere har det højt på listen over ønsker for udviklingen på hjemmesiderne. Måske kan du finde et par steder på nettet f.eks. to-tre relevante fora eller sider på de sociale medier, hvor du kan promovere / markedsføre din hjemmeside.

Måske kan du finde et par relevante hjemmesider, gerne en slags nyhedsmedier, hvor du enten gratis eller betalt kan få lov til at have et banner kørende et par måneder.

Bemærk at der skrives relevante fora, sider på sociale medier og hjemmesider. Der er ingen grund til at spilde tid eller penge på trafik fra irrelevante personer. Har du glemt hvilken målgruppe du ønsker at sælge til, så kig i din forretningsplan igen. Der burde din målgruppe nemlig være anført og du bør kun forsøge at skaffe trafik fra den…. med brug af relevant indhold (helst med links ind til din hjemmeside) på relevante steder på nettet.

Måske kan du få lov til at skrive et gratis gæsteindlæg / gæsteartikel på en god blog?

Er meget trafik til hjemmesiden godt?

Meget trafik er godt, hvis den giver salg og nye kunder. Men meget trafik som lynhurtigt forsvinder igen fra din hjemmeside vil oftest skade dine placeringer i søgeresultater. Google og de andre søgemaskiner måler nemlig, hvor lang tid de besøgende er på din hjemmeside.

Kommer og forsvinder de besøgende igen på bare få sekunder, så vægter søgemaskinerne din hjemmeside for “let”. Altså søgemaskinerne vurderer at du ikke har det rette indhold til de besøgende målt på det pågældende “søgeord” eller “søgeordssætning”, hvorfor du kan falde tilbage på listen (søgeresultaterne) på netop den type søgning.

Mange oplever når de køber store pakker af bannermarkedsføring på nettet fra en blandet omgang hjemmesider og nyhedsmedier, at trafikken er rigtig stor – men de kan også samtidig opleve at de falder lidt tilbage i søgeresultaterne på de pågældende “søgeord”. Det er oftest tilfældet når bannerne rammer irrelevante brugere, som dog alligevel føler sig fristet nok til at klikke på bannerne og dermed havne på din hjemmeside.

Så pas på med ikke at skaffe for meget og for stor trafik til din hjemmeside, med mindre den kommer fra din målgruppe. Besøgende fra din målgruppe vil nemlig blive “hængende” længere på din hjemmeside, give dig flere henvendelser, købe mere og hæve antallet af nytilkomne kunder.

Har du lavet et hastighedstjek af din hjemmeside for nylig?

Måske har du aldrig tænkt over det, men hastigheden på din hjemmeside er virkelig SUPER vigtig. Google og de andre søgemaskiner placerer lynhurtige hjemmesider i toppen af deres søgeresultater – sådan går det i hvert fald oftest.

Hvor tror du så at de langsomme hjemmesider bliver placeret? I midten….nej vel. De lander helt nede på bunden af listen (søgeresultaterne), med mindre at de langsomme hjemmesider har noget meget unikt og brugbart indhold som folk søger efter.

Der findes flere forskellige værktøjer på nettet til test af hastigheden på din hjemmeside. Et af dem er denne her fra Google: https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/?hl=da

Indtast blot adressen på din hjemmeside f.eks. https://servicenews.dk i det tomme felt og tryk derefter på Analysér. 20-30 sekunder senere kan du, hvor hurtig Google opfatter din hjemmeside. Max er 100 point – og det er muligt at få på både mobilversionen og computerversionen af din hjemmeside.

I skrivende stund testede vi lige hastigheden på ServiceNews.dk og der fik vi 84 point på computerversionen.

Hastighedstest af hjemmeside - Nyheder fra servicebranchen - ServiceNews

Oplever du at der kommer mindre og mindre trafik til din hjemmeside?

Undrer du dig over, hvorfor der kommer mindre og mindre trafik til din hjemmeside? Har du installeret et statistik program eller værktøj, som fortæller dig at trafikken er faldende? Eller “måler” du blot at der kommer færre henvendelser via mail og telefon?

Måske er koderne på din hjemmeside forældet… Måske er hastigheden på din hjemmeside for langsom… Måske er indholdet på din hjemmeside ikke længere relevant eller brugbar for de besøgende, så de simpelthen bliver væk eller søger efter andre hjemmesider med bedre indhold… Måske har din hjemmeside mistet flere gode links ind til den – det kan både ske fordi hjemmesiderne der linkede til din hjemmeside er forsvundet, eller de har ændret retningslinier for hvem de vil linke til eller at indholdet på din hjemmeside vurderes som dårligt.

Har du ikke opdateret indholdet på din hjemmeside i lang tid? Hvis ikke, så overvej seriøst at få det opdateret – og tilføj gerne i samme arbejdsgang mere og nyt indhold. Google og de andre søgemaskiner ELSKER indhold, og selv gammelt indhold giver de “plusser i karakterbogen”, hvis bare det opdateres en gang i mellem. Helst et par gange om året.

Skriv gerne artikler og nyheder på mindst 600 ord. Kan nogle af teksterne svinges op på 1500 ord, så vil det oftest give din hjemmeside mere trafik. Forvent dog at der kan gå alt fra en lille uge til flere måneder førend at trafikken kommer. Derfor bør du også af denne grund løbende arbejde med indholdet på din hjemmeside.

Kontakt os gerne for hjælp til din hjemmeside

Vi vil gerne hjælpe dig med SEO, søgemaskineoptimering, mere trafik, bedre hastighed, flere kunder eller andet.

Klik på OKEIwebburreau for at komme i kontakt med os.

OKEIwebbureau
OKEIwebbureauhttps://okeiwebbureau.dk
OKEIwebbureau kan hjælpe dig med WordPress hjemmesider, vedligeholdelse og support. Vi kan også hjælpe dig med en webshop - også lavet i WordPress.

Søgemaskineoptimering kan vi også hjælpe dig med både i forhold til onsite, offsite og linkbuilding. Vi har lavet flere første pladser på Google og mange side 1 placeringer.

Vi er også eksamineret i forhold til Google Ads.

Besøg vores hjemmeside, se vores referencer og bliv klogere på om vi skal lave et samarbejde :-)

2 KOMMENTARER

  1. Hej Klaus.

    Tak for din kommentar. Vi bruger mange SEO-tools (værktøjer) til gennemgang og hastighedstjek af hjemmesider samt til undersøgelse af tilstanden på hjemmesiden i forhold til SEO / søgemaskineoptimering.

    Her er nogle af dem vi bruger mest: Ahrefs.com + link-assistant.com/website-auditor/ + Google Search Console + Google Analytics.

    Tag endelig fat i os, hvis du ønsker hjælp til en hjemmeside, SEO, linkbuilding eller andet.

    Mvh.
    Tommy, OKEIwebbureau

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Mest populære

Nye kommentarer