fredag 17. september 2021
ForsideRengøringErhvervsrengøringISS-medarbejdere får anerkendelse af Amager Hospital

ISS-medarbejdere får anerkendelse af Amager Hospital

Ledelsen på Amager Hospital har været så tilfredse med serviceleverancerne fra ISS Danmark under coronapandemien, at alle ISS’ medarbejdere har fået en særlig anerkendelse for deres indsats.

Forudseenhed, fleksibilitet og lyst til at gøre en forskel for sundhedspersonalet og patienter på Amager Hospital er nogle af de ord, som ledelsen knytter til den indsats som ISS har leveret i det forgangne år under coronapandemien.

”Vi har oplevet en enestående lyst og vilje hos ISS til at få tingene til at fungere i en situation, hvor flere processer og arbejdsgange har udfordret alle. Medarbejderne har alle været utrolig hjælpsomme og nærmest løst udfordringerne før de er opstået. I har hele tiden gået forrest og fået struktureret og udført opgaverne til gavn og glæde for hospitalets personale,” siger Helle Hosbond Jensen, afsnitsleder på Amager Hospital.

De ca. 45 ISS-medarbejdere, der arbejder på hospitalet i skiftehold, har fået tildelt et såkaldt ’Æble’, som er en særlig anerkendelse, kunder kan give ISS’ medarbejdere for deres indsats. At alle medarbejdere på én lokation bliver tildelt et ’Æble’, sker yderst sjældent.

”Vi er ydmyge og stolte over at kunne levere serviceydelser, der skaber trygge og hygiejniske rammer, så hospitalets personale har haft og fortsat har de bedste betingelser til at udføre den vigtige samfundsopgave med at håndtere coronapandemien. Derfor er vi naturligvis rigtig glade for den anerkendelse, som Amager Hospital har givet vores medarbejdere,” siger Lena Kristensen, Costumer Director i ISS Danmark i en pressemeddelelse.

ISS varetager udover rengøringen på Amager Hospital også rengøringen af flere af Staten Serum Instituts- og Testcenter Danmarks laboratoriefaciliteter, der er en del af ISS’ samlede coronarelaterede arbejde for myndighederne, som blandt andet også tæller etablering af lokationer til smitteopsporing.

Nyheder fra servicebranchen - ServiceNews Nyheder fra servicebranchen Logo Groen 98x98 1
ServiceNewshttps://servicenews.dk
ServiceNews.dk er skabt for at levere nyheder til og om servicevirksomheder i servicebranchen.

Servicevirksomheder kan finde og læse nyheder, se hvilke nye jobs der er blevet oprettet samt hvor og hvornår de næste arrangementer finder sted.

Servicevirksomheder der ønsker at blive medlem af ServiceNews.dk kan også selv udgive medlemsnyheder, lave jobopslag og oprette arrangementer.

Se mere her: Bliv medlem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyheder fra servicebranchen - Magento shop kommerce Webshop Pressemeddelelse

Mest populære

Nye kommentarer