søndag 10. november 2024
ForsideEngroshandel og detailhandelSupermarkederLidl bliver Danmarks første dagligvarekæde med Bureau Veritas SafeGuard certificering

Lidl bliver Danmarks første dagligvarekæde med Bureau Veritas SafeGuard certificering

Sammen med Lidl Danmark har den anerkendte certificerings- og rådgivningsvirksomhed Bureau Veritas udviklet og implementeret en række strikse procedurer til at mindske risikoen for corona-smitte i deres butikker. Det omfattende arbejde giver nu Lidl den første ”Safeguard”-certificering hos en dansk dagligvarekæde, som et bevis på systematisk håndtering af corona-retningslinjerne.

Hos dagligvarekæden Lidl bliver minimering af Covid-19 smitterisikoen taget seriøst. Flere gange dagligt bliver Covid-19 procedurer gennemgået i kædens 132 danske butikker. Her undersøges det blandt andet om krav til udskiftning af luft, ekstra rengøring og tilgængelighed af håndsprit til kunder og medarbejdere er overholdt. Til at sikre, at alt går rigtigt for sig, har Lidl fået certificeringsspecialisterne fra den globale virksomhed Bureau Veritas til at verificere alle tiltag og procedurer.

”Helt fra pandemiens start har vi sagt til hinanden, at i Lidl, vil vi gøre alt, hvad vi kan for at være med til at mindske corona-smitten. Derfor var det også nærliggende for os at få en professionel, ekstern kontrolindsats tilkoblet,” siger Anders Frydendahl, Salgsdirektør i Lidl.

Lidl har de seneste uger været igennem en omfattende 4-trins proces, der har dokumenteret, at Lidl lever op en række strenge sundheds-, sikkerheds- og hygiejnekrav. Krav, som Bureua Veritas’ specialister har været med til at udvikle. De har blandt andet været på tretimers stikprøvekontrol i 40% af butikkerne som omfatter en gennemgang af 37 forskellige punkter. Endvidere er Lidl Danmarks procedurer efterprøvet i forhold til håndtering af corona-retningslinjer.

Fortsat markant fokus på begrænsning af smitte

Tilsammen betyder de to kontroller, at Lidl nu som den første danske dagligvarekæde opnår Bureau Veritas’ ”Safeguard”-certificering. 

”Vi er stolte af den omfattende certificering. Det er vi, fordi den understreger noget, vi allerede godt vidste – nemlig at alle medarbejdere rundt om i vores butikker hver dag yder et kæmpe stykke arbejde for at begrænse smitterisikoen,” siger Anders Frydendahl i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Vi har et stort ansvar overfor både vores medarbejdere og kunder, og selvom vi nu har fået denne certificering, kommer vi fortsat til at gøre vores ypperste for at mindske smitte-risici og opfordre vores kunder til at købe ansvarligt ind.”

Lidl skal gencertificeres om et halvt år for at beholde sin SafeGuard-certificering.

Bureau Veritas er en global virksomhed i 140 lande og er førende indenfor klassificering, rådgivning og certificering. 

Lidl har fået tildelt Bureua Veritas’ SafeGuard-certificering den 4. december 2020 og vil have information om dette tilgængelig i alle butikker fra januar 2021.

ServiceNews
ServiceNewshttps://servicenews.dk
ServiceNews.dk er skabt for at levere nyheder til og om servicevirksomheder i servicebranchen.

Servicevirksomheder kan finde og læse nyheder, se hvilke nye jobs der er blevet oprettet samt hvor og hvornår de næste arrangementer finder sted.

Servicevirksomheder der ønsker at blive medlem af ServiceNews.dk kan også selv udgive medlemsnyheder, lave jobopslag og oprette arrangementer.

Se mere her: Bliv medlem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Mest populære

Nye kommentarer