torsdag 25. juli 2024
ForsideInformation og kommunikationComputerprogrammeringEtablerede mediehuse vil fange brugerne på motorvejen og på løbeturen

Etablerede mediehuse vil fange brugerne på motorvejen og på løbeturen

På 10 år er e-avisen blevet en succes for de etablerede mediehuse. Nu går fagmedier og nationale medier efter at finde nye tidslommer hos brugerne med podcasts og oplæste artikler – på motorvejen og løbeturen, sådan skriver Vitec Visiolink Aps i en pressemeddelelse.

Siden iPad’en blev lanceret i 2010 og frem til et foreløbigt peak i sommeren 2020, er produktionen af e-aviser steget markant hos danske Visiolink. I dag processerer virksomheden dagligt omkring 40.000 avis- og magasinsider, som de bearbejder og distribuerer for mere end 2.000 aviser og magasiner i hele Europa. Virksomheden leverer de digitale aviser og magasiner til hovedparten af de danske mediehuse samt til en lang række nordiske og europæiske mediehuse.

Samtidig med at e-avisen står stærkere end nogensinde, fortæller Jens Funder Berg, CEO Visiolink, at mange af mediehuse er begyndt at udforske nye indholdsformater for at nå deres brugere:

I takt med at e-aviserne er blevet udbredt og indgår som en naturlig del af mediehusenes produktudbud, har mange introduceret nye kanaler. Især podcasts og oplæste artikler, som i visse situationer supplerer e-avisen på bedste vis, er på fremmarch blandt både vores danske og udenlandske kunder, og det gælder både fagblade og store landsdækkende medier, siger Jens Funder Berg.

53 ugeaviser i øret

Næsten halvdelen af befolkningen har i dag prøvet at lytte til podcast, og knapt en femtedel lytter ugentligt til podcasts. Samtidig vinder oplæste artikler også indpas hos medierne og deres brugere. Hos Danmarks næststørste mediekoncern, Jysk Fynske Medier, har man store forventninger til, at danskerne vil øge deres forbrug af oplæste artikler og podcasts.

I dag har næsten alle travlt. Derfor leder vi konstant efter nye tidslommer i vores brugeres dagligdag. Her har lyd den fantastiske egenskab, at man kan blive klogere på det lokale, regionale, nationale og internationale, mens man går en tur, slår græs, strikker, løber, laver mad eller kører til og fra arbejde, siger digital chefredaktør Jørn Broch fra Jysk Fynske Medier

Fastholder abonnenter

Hos L-Mediehus, der blandt andet står bag det landbrugsfaglige erhvervsdagblad, Effektivt Landbrug, har man arbejdet med journalistik på lyd i et år. Det er foreløbig blevet til en podcastserie med over 50 afsnit og muligheden for at få oplæst artikler fra e-avisen og hjemmesiden.

– Effekten er todelt for os. For det første ønsker vi at blive ved med at forny os, og for det andet går vi efter at fastholde abonnenter, som ellers var faldet fra, hvis vi kun havde avis og web. Audio-journalistik gør os tilgængelige for travle branchefolk på tidspunkter af dagen, hvor de ikke har mulighed for at læse, siger Mikkel Kokholm Jørgensen, der er salgsdirektør for L-Mediehus.


For 10 år siden var introduktionen af e-aviser med til at bygge bro mellem det analoge og det digitale, men i dag er det en helt afgørende selvstændig platform for mediehusene.

– Med audio som en ny kanal, der fænger hos både yngre og ældre brugere af mediehusenes apps, vinder mediehusene nyt terræn og cementerer deres position med kvalitetsjournalistik, som skaber den indsigt, der får et demokrati til at hænge sammen, siger Jens Funder Berg.

Lidt info om Vitec Visiolink Aps

Visiolink er en del af Vitec, der er førende inden for vertikalt markedssoftware i Norden. Vitec udvikler og leverer standardprogrammer til forskellige nicher. Koncernen har over 800 ansatte i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Læs mere på www.visiolink.com

ServiceNews
ServiceNewshttps://servicenews.dk
ServiceNews.dk er skabt for at levere nyheder til og om servicevirksomheder i servicebranchen.

Servicevirksomheder kan finde og læse nyheder, se hvilke nye jobs der er blevet oprettet samt hvor og hvornår de næste arrangementer finder sted.

Servicevirksomheder der ønsker at blive medlem af ServiceNews.dk kan også selv udgive medlemsnyheder, lave jobopslag og oprette arrangementer.

Se mere her: Bliv medlem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Mest populære

Nye kommentarer