torsdag 25. juli 2024
ForsidePengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikringBankerAndelskassen henter erfaren direktør fra Danske Bank

Andelskassen henter erfaren direktør fra Danske Bank

Andelskassen har ansat 54-årige Karsten Kibsgaard som afdelingsdirektør for bankens Kompetencecenter Privat.

Med 38 års erfaring fra banksektoren er det en erfaren mand, der har sat sig i stolen som leder af bankens Kompetencecenter Privat.

”Jeg startede som elev i Jyske Bank, hvor jeg gennem 28 år kom godt rundt i forretningen – såvel privat som erhverv – i filialnettet og på regionskontorerne. De seneste 10 år hos Danske Bank heraf de seneste 5 år har jeg som direktør for Danske Direkte haft ansvar for blandt andet kontaktcenter, virtuel rådgivning, hvidvask samt bolig-, investerings- og pensionsspecialister. I alt ca. 1.000 medarbejdere og 70 ledere,” fortæller Karsten Kibsgaard.

Den nye afdelingsdirektør har således masser af kilometer i benene, når han tager hul på karrierens næste etape.

”Andelskassen fremstår i mine øjne som et attraktivt pengeinstitut for både kunder og medarbejdere. Stort nok til at kunne betjene langt størstedelen af danske bankkunder og samtidig agilt nok til at være tæt på kunderne. Vi har både privat, erhverv og landbrug af en størrelse, der gør os til en langtidsholdbar og kompetent spiller,” siger Karsten Kibsgaard og uddyber

”Efter nogle udfordrende år har Andelskassen lagt krisen bag sig. Banken har nu et virkelig solidt økonomisk fundament, og vores navn og image er også godt. Det var vigtigt for mig, da jeg søgte jobbet hos Andelskassen. Samtidig er jeg tiltrukket af bankens ambitioner om at vækste og vinde markedsandele. Jeg trives med at skulle skabe resultater og udvikle medarbejdere og processer,” afslutter Karsten Kibsgaard i en pressemeddelelse.

Karsten Kibsgaard er bosiddende i Støvring sammen med sin hustru og parrets datter. Sønnen bor i Aarhus, hvor han går på universitetet. I fritiden nyder parret at rejse, og Karsten er desuden aktiv på golfbanen, i badmintonhallen og på sin mountainbike.

ServiceNews
ServiceNewshttps://servicenews.dk
ServiceNews.dk er skabt for at levere nyheder til og om servicevirksomheder i servicebranchen.

Servicevirksomheder kan finde og læse nyheder, se hvilke nye jobs der er blevet oprettet samt hvor og hvornår de næste arrangementer finder sted.

Servicevirksomheder der ønsker at blive medlem af ServiceNews.dk kan også selv udgive medlemsnyheder, lave jobopslag og oprette arrangementer.

Se mere her: Bliv medlem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Mest populære

Nye kommentarer