torsdag 18. april 2024
ForsideServicebranchenISS tilpasser forretningen og opsiger 300 medarbejdere

ISS tilpasser forretningen og opsiger 300 medarbejdere

Servicevirksomheden ISS afskediger 300 ansatte i Danmark på grund af nedgang i aktiviteterne hos kunderne som følge af corona og flere kontrakttilpasninger, sådan skriver servicegiganten ISS i en pressemeddelelse.

Heraf fremgår det også, at tilpasningen af forretningen samtidig betyder, at ISS træder ud af lønkompensationsordningen, som ISS tiltrådte i marts i år, som er en del af hjælpepakken i forbindelse med coronakrisen.

Servicevirksomheden meddelte ultimo marts, hvor coronakrisen for alvor brød ud i Danmark, at mange medarbejdere ville blive sendt hjem på lønkompensation, mens andre skulle tage ferie eller på dagpenge.

Fastholde flest mulige arbejdspladser

Adm. direktør i ISS Danmark, Christian Lindskov Alsø, fortæller i pressemeddelelsen:

“Vi har et stort ønske om at fastholde flest mulige arbejdspladser og tage ansvar i den situation, som vi står i som samfund og som virksomhed. Samfundet står over for nedsat aktivitet også de kommende måneder, og derfor er vi desværre nødt til at tilpasse vores bemanding til den nye virkelighed for at sikre en sund forretning og arbejdspladser også i fremtiden.”

“Vi er utrolig kede af, at det betyder opsigelse af gode og loyale medarbejdere, som har ydet en kæmpe indsats for at vores kunder og deres medarbejdere har kunnet føle sig trygge, sikre og komfortable på de arbejdspladser, vi servicerer.”

Hjælp til CV-skrivning og jobsøgning

ISS er i god dialog med flere faglige organisationer i forsøget på at omplacere berørte medarbejdere til andre ledige stillinger. Via servicegigantens store netværk gøres der også opmærksom på de mange gode medarbejdere, der er blevet ledige. De berørte medarbejdere bliver også tilbudt hjælp til cv-skrivning og jobsøgning.

ISS har ca. 7.500 ansatte i Danmark. ISS er en af verdens førende leverandører af facility services til private og offentlige organisationer. I alt servicerer 480.000 medarbejdere flere end 200.000 kunder globalt. 

Logo: Copyright ISS World Services A/S.

ServiceNews
ServiceNewshttps://servicenews.dk
ServiceNews.dk er skabt for at levere nyheder til og om servicevirksomheder i servicebranchen.

Servicevirksomheder kan finde og læse nyheder, se hvilke nye jobs der er blevet oprettet samt hvor og hvornår de næste arrangementer finder sted.

Servicevirksomheder der ønsker at blive medlem af ServiceNews.dk kan også selv udgive medlemsnyheder, lave jobopslag og oprette arrangementer.

Se mere her: Bliv medlem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Mest populære

Nye kommentarer