Servicebranchen er påvirket af Covid-19 som alle andre fag, men kan den aktuelle krise have haft en positiv indflydelse på mængden af arbejde? DI Service mener ét – selvstændig maler mener noget andet.
DI Service tog temperaturen på den økonomiske situation hos medlemsvirksomhederne i ugerne 17 og 18, og dengang svarede mere end en tredjedel, at de havde oplevet et omsætningstab på mellem 11-50 % sammenlignet med en almindelig uges omsætning.
Kun få uger efter DI Services tilkendegivelse melder Danske Malermestre ud og klandrer malersvende for at takke nej til jobtilbud, så foreningens medlemmer må afvise kunder på grund af manglende arbejdskraft, sådan skriver Malerkanonen ApS i en pressemeddelelse.
Hvordan hænger det sammen?
Stefan Stojkovic, der er ejer af henholdsvis MalerKanonen og GulvKanonen, har ikke oplevet nedgang i omsætningen som følge af Covid-19, og han mener, det må være specifikke fag, der er ramt:
”Hos os har coronakrisen ikke påvirket omsætningen negativt, og det skyldes måske, at mange kunder har udnyttet hjemmearbejdsdagene og den større frihed til at få styr på boligprojekterne. Der har i hvert fald ikke manglet henvendelser.”
Tager man et hurtigt kig på Google Trends, vil man også finde en stigende interesse for søgeordet ”maler” i perioden, hvor Danmark var lukket ned sammenlignet med samme periode sidste år.
Servicebranchen har forandret sig
Om det er gået op eller ned for de respektive virksomheder i servicebranchen, er ikke et spørgsmål om enten eller, men om både og – og uanset hvordan den enkelte er ramt, har krisen med sikkerhed ændret servicebranchen:
”Hele situationen har tvunget os til at kigge indad og revurdere vores arbejdsgang, og der er helt sikkert ting, der bliver anderledes fremadrettet, hvor vi vil have større fokus på digitalisering og socialt ansvar,” siger Stefan Stojkovic.
DI Services undersøgelse støtter op om Stefan Stojkovic’s udsagn – her har hver anden servicevirksomhed svaret, at den har udviklet eller overvejer at udvikle nye varer på baggrund af coronakrisen.
Malerkanonen
MalerKanonen, der har til huse i Ballerup på Sjælland, er et professionelt malerfirma med mange års erfaring med alt malerarbejde. Malerkanonen er specialister i både små og store maleropgvaer, og de har gennem årene hjulpet mange kunder over hele Sjælland.
Deres medarbejdere er veluddannede fagfolk med den rette kombination af erfaring og ekspertise. Det sikrer flot malerarbejde i høj kvalitet til stor tilfredshed og glæde hos kunderne.
GulvKanonen
Gulvkanonen, der har til huse i Herlev tæt på København, udfører gulvarbejde i hele Danmark. Gulvkanonen har over 10 års erfaring inden for faget og er derfor udrustet til at varetage både små og store gulvopgaver – uanset hvilken renovering og behandling gulvet har brug for.
Hos Gulvkanonen er der ingen faste priser, da ikke to gulve er ens. Der vil altid være behov for en individuel besigtigelse og vurdering af bedste løsning inden der kan gives en pris.
Over 850 personer har givet en anmeldelse af Gulvkanonen på Trustpilot, og vurderingen er 4,6 stjerner ud af 5.
Kilder jvf. pressemeddelelsen fra Malerkanonen
https://malermestre.dk/presse-og-nyheder/nyheder/arbejdsloese-malersvende-siger-nej-til-jobtilbud/