torsdag 25. juli 2024

Danskerne valfarter på lokale Mini-Caminoer

Interessen for at komme på danske vandreture og opleve lokale eventyr eksploderer i disse måneder. Især de såkaldte Mini-Caminoer har danskerne taget til sig.

Det handler om ro, naturoplevelser, motion og masser af frisk luft, når flere og flere danskere snører støvlerne og tager på organiserede vandreture rundt i landet. Og interessen er kæmpestor.

Sådan lyder budskabet fra Finn Williams, der organiserer en række af de såkaldte Mini-Caminoer rundt i Danmark med firmaet Williams Rejser.

“Vi oplever en enorm interesse for at komme på lokale vandreture og mærke de eventyr, der bogstaveligt talt er lige uden for døren. Især med vores Mini-Camino-koncept kan vi mærke, at danskerne har taget vandring til sig,” siger han.

Begrebet camino er lånt fra verdens mest kendte pilgrimsrute nemlig Santiago de Compostela. Selvom der ikke ligger en apostel begravet for enden af vandreturene, er mange elementer fra den verdenskendte camino klare bestanddele af de danske Mini-Caminoer.

“Der sker noget smukt med ens sind, når man går for at gå – og når rejsen er målet i sig selv. Den oplevelse er præcis lige så stærk Danmark i skumringen i marsklandet eller en smuk efterårsmorgen i skoven,” siger Finn Williams, der selv er en passioneret vandrer.

Lige nu er der ni forskellige danske vandreture hos Williams Rejser. Det gælder for eksempel en vandring ved Vesterhavet i Nationalpark Thy, en pligrimsrute fra Ishøj til Kirke-Hvalsø og en vandring langs nordkyststien fra Hundested til Helsingør.

Global til hyperlokal

Faktisk er Finn Williams vant til at sende folk på oplevelsesrejser længere væk. Det har coronaen af flere omgange sat en effektiv stopper for. I hvert fald for nu.

Heldigvis ligger løsningen lige for: Danske vandreture.

“Det er ingen spøg at drive rejsebureau i 2020, men så er det med at tænke kreativt. I stedet for at se passivt til, kastede jeg min egen interesse for vandring ind i udviklingen af rejsebureauet,” siger han

Den første Mini-Camino han arrangerede gik langs kysten i Nordsjælland, og da der var en begrænsning på 20 deltagere, var den udsolgt på få dage. Men der er hurtigt kommet flere i kalenderen.

“Vi har allerede pakket en håndfuld nye weekendrejser i 2021, når solen igen kommer på himlen. Rejsen er på to dage med overnatning i eget værelse samt aftens- og morgenmad. Vi har sat prisen, så de fleste kan være med. Det kræver selvfølgelig, at man kan vandre de cirka 25 kilometer om dagen,” siger Finn Williams i en pressemeddelelse.

Når grænserne åbner igen, planlægger Williams Rejser at udvide med korte vandrerejser i udlandet. 

For yderligere info kontakt Finn Williams på tlf: 2022 1990

Lidt mere om Williams Rejser

Rejsebureauet med fokus på de store oplevelser og de små stunder.

De er et rejsebureau der gerne vil give dig store oplevelser og dejlige rejseminder. Williams Rejser lægger vægt på, at du får en rejse efter dit eget ønske – her er der plads til både hygge, kultur og komfort.

Du kan vælge mellem grupperejser, vandreferier, rundrejser, haverejser, fuglerejser, og aktivitetsrejser hvor du tager på oplevelser i naturen. Du kan også vælge at Williams Rejser sammensætter netop den rejse du drømmer om.

ServiceNews
ServiceNewshttps://servicenews.dk
ServiceNews.dk er skabt for at levere nyheder til og om servicevirksomheder i servicebranchen.

Servicevirksomheder kan finde og læse nyheder, se hvilke nye jobs der er blevet oprettet samt hvor og hvornår de næste arrangementer finder sted.

Servicevirksomheder der ønsker at blive medlem af ServiceNews.dk kan også selv udgive medlemsnyheder, lave jobopslag og oprette arrangementer.

Se mere her: Bliv medlem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Mest populære

Nye kommentarer