Rengøringsbranchen har de senere år oplevet en større fleksibilitet. Internettet har gjort det muligt for private at tilbyde deres arbejdskraft til dem, der har behov for det, og arbejdsmarkedet har oplevet en stigning i dem, der påtager sig rengøringsopgaver som eksempelvis deltidsarbejde. Flere serviceplatforme på internettet har gjort det muligt for private at hyre rengøringshjælp uden om de større virksomheder til billigere penge og fleksible arbejdstider.
Rengøringsbranchen har været i opbrud i mange år. Uanset hvilken type rengøringsopgave du står og skal have ordnet, så kan du let gå på nettet og finde en, der tilbyder sin rengøringshjælp. Med hjemmesider som happyhelper.dk og care.dk kan du let finde ufaglært arbejdskraft som studerende eller ledige uden om etablerede rengøringsfirmaer. Det giver en hidtil uset fleksibilitet på arbejdsmarkedet.
Hvor er rengøringsbranchen på vej hen?
Med internettet og diverse platforme for arbejdskraft er det nu muligt at finde folk direkte uden om etablerede rengøringsfirmaer. Det er ofte billigere og nemmere, og det kræver ikke meget tid at finde den rette til jobbet. Rengøringsbranchen er et af de områder, hvor folk på lettest vis kan tilbyde deres arbejdskraft.
Opblomstringen af teknologi som robotstøvsugere og robotgulvvaske gør også visse dele af rengøringen nemmere. Selvom teknologien udvikler sig, kræver rengøreringsarbejdet dog stadig en menneskelig hånd, der kan vurdere det, en maskine endnu ikke kan. Det er svært at forestille sig robotterne overtage rengøringsarbejdet lige foreløbig.
Hvem bestiller erhvervsrengøring?
Erhvervsrengøring bliver flittigt bestilt inden for både den private og den offentlige sektor. Etablerede virksomheder med store kontorer, der gerne vil opretholde en vis ordensstandard, har altid et rengøringsteam tilknyttet til at arbejde særligt om aftenen eller tidlig morgen. Under erhvervsrengøring finder vi også områder som vinduespudsning. Det kræver dog ikke, at kontorarbejderne er gået hjem, så de arbejder ofte inden for normal arbejdstid.
Offentlige institutioner som børnehaver, skoler og universiteter har også erhvervsrengøring tilknyttet. Afhængig af institutionens åbningstider vil rengøringsteamet ofte være tilknyttet inden for normale arbejdstider tidligt på morgenen eller sent på eftermiddagen. For institutioner som børnehaver handler det ikke bare om at opretholde en ordensstandard, det handler også om det sundhedsfaglige. Når der er mange mennesker samlet på et sted, skal man huske at desinficere og rengøre jævnligt for at mindske spredningen af bakterier, særligt i perioder med influenza og omgangsforkølelse. Hertil er rengøringen en vigtig del af arbejdspladsen.
Hvem bestiller privatrengøring?
Private bestiller i stigende grad også rengøring til hjemmet. Der er selvfølgelig velhavende familier, der hyrer rengøringshjælp, som de ikke selv har tid til at klare, da arbejdet ofte fylder en del. Med opkomsten af privat rengøringshjælp, så er det blevet både lettere og billigere for middelklassefamilier at hyre billig arbejdskraft, der passer til deres tid og behov.
Med AirBNBs indtog i Danmark ser vi også, hvordan rengøringsbranchen har tilpasset sig det hul i markedet, som opstod efter folk begyndte at udleje deres egen bolig til turister og forretningsrejsende. Flere virksomheder har tilbudt en samlet hotelpakke, hvor de tager sig af alt fra udlejning og rengøring, så mennesker med lejligheder trygt kan udleje deres hjem med AirBNB eller booking.com uden større bekymringer. Det er en måde at sprede hotelbranchen ud på, og når turisterne kommer til byen følger rengøringshjælpen selvfølgelig med.
Det er det samme, vi har set i sommerhusbranchen i mange år. Efter hver lejeperiode er endt, så tager et rengøringsteam over og gør sommerhuset klar til de næste gæster. Flere og flere sommerhusgæster vælger en løsning, hvor de ikke selv skal stå for rengøringen, inden de forlader huset, da det kan gøres billigt og nemt. Ligesom med AirBNB, så er der virksomheder, der specialiserer sig i den slags rengøringshjælp.