Forside Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester Udlejning og leasing Nemmere opladning for færgerejsende og aarhusianske elbilister: Aarhus får sin første offentlige...

Nemmere opladning for færgerejsende og aarhusianske elbilister: Aarhus får sin første offentlige lynladestation

Aarhus får nu sin første offentlige lynladestation, der kan oplade omkring 450 elbiler om ugen, sådan skriver Clever i en pressemeddelelse. Den nye lynladestation, der er etableret af ladeoperatøren Clever, er placeret på Aarhus Havn med et prisvindende design. Ladestationen er etableret i samarbejde med NRGi og vil blandt andet komme de rejsende med Molslinjen og de besøgende på Aarhus Havn til gode.

Elbilister kan nu bruge ventetiden ved færgelejet i Aarhus Havn til en meningsfuld pause med udsigt over Aarhus Bugt, mens bilen lader. Ladeoperatøren Clever tilbyder nemlig fra i dag opladning på en helt ny lynladestation, der med opladning på 300 kW gør det muligt at lade omkring 450 elbiler om ugen.

”En lynladestation på Aarhus Havn ved Molslinjens nye færgeleje giver rigtig god mening. Med den nye lynladestation får alle de aarhusianske elbilsejere nemlig let ved at lade deres elbil hurtigt op i hverdagen samtidig med, at alle de færgerejsende får mulighed for at lade undervejs på deres rejser. På den måde sikrer vi nem opladning for både besøgende og lokale elbilister og gør det nemt for flere at vælge elbilen til,” siger Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller.

Lynladestationen er opført i et prisvindende design udviklet af Clever og arkitekterne hos Cobe, og målet har været at skabe en meningsfuld pause på rejsen. Bilisten bliver omgivet af en arkitektur inspireret af træer med tage, der filtrerer lys og skygge og integrerer naturmaterialerne med den nyeste teknologi. Og så er ladepunkterne offentligt tilgængelige – også når færgelejet er lukket.

Lynlademuligheder er gevinst for de færgerejsende

Blandt dem, der får gavn af den nye ladestation, er Molslinjens gæster. Derfor glæder man sig hos Molslinjen over det nye tilbud til kunderne, der ligger godt i forlængelse af selskabets øvrige grønne tiltag som solceller på taget af administrationsbygningen og landstrøm, så færgernes maskiner kan stoppes om natten.

”Vi leder hele tiden efter både små og store skridt, når det gælder den grønne dagsorden. Vores færger er en vigtig del af dansk infrastruktur, så det ansvar tager vi på os. Og heldigvis ser vi flere og flere elbiler på færgerne, så nu kan de lade både på pladsen og ombord,” siger Carsten Jensen, der er administrerende direktør for Molslinjen.

Det er den aarhusianske energikoncern NRGi, der har medvirket i realiseringen af projektet. Og også her er man glade for at være med til at gøre livet nemmere for rejsende og aarhusianske elbilister.

”Hvis vi skal lykkes med den nødvendige reduktion af den hjemlige CO2-udledning, kræver det en omstilling af personbilerne fra fossile brændsler til el. Men omstillingen skal samtidig gøre det oplagt og bekvemmeligt for forbrugerne at træffe et grønnere valg. Derfor er vi glade for, at de mange besøgende, som pendlere, der rejser med Molslinjen, får mulighed for at lade bilen hurtigere og nemmere,” siger Jacob Vittrup, der er direktør for NRGi.

Fakta

  • Den nye lynladestation fra Clever på Aarhus Havn har en samlet kapacitet på 300 kW og kan dermed lade omkring 450 elbiler om ugen.
  • Lynladestationen er tilgængelig for både færgerejsende og de aarhusianske elbilister – også efter færgelejets lukketid.
  • Clever har for nyligt annonceret, at de vil etablere flere end 1.000 nye, offentlige ladepunkter i Region Midtjylland inden udgangen af 2025. Det svarer til mere end en femdobling sammenlignet med det antal ladepunkter, som Clever har i regionen i dag.

Lidt mere om Clever

Med Clever får du energien og netværket, der gør elbilen til et nemt og åbenlyst valg i din hverdag. Og de er med dig både hjemme og ude.

Clever er en optimistisk tilgang til verden. Fuld af forventning til alt det gode, der venter rundt om næste hjørne. Hos Clever har de viljen og evnerne til at se gamle vaner fra nye vinkler, så de sammen kan finde en smartere måde at køre tingene på – både i dag og i morgen.

For dem er det aldrig et spørgsmål om batteriet er halvt tomt eller halvt fyldt. For med Nordens stærkeste netværk af ladepunkter og enkle brugervenlige løsninger, er du fri til at gøre og køre som du vil. Og skulle der være bump på vejen, eller hvis teknologien driller, er der altid et lyslevende Clever-menneske at tale med – parat til at hjælpe dig videre.

ServiceNews
ServiceNewshttps://servicenews.dk
ServiceNews.dk er skabt for at levere nyheder til og om servicevirksomheder i servicebranchen.

Servicevirksomheder kan finde og læse nyheder, se hvilke nye jobs der er blevet oprettet samt hvor og hvornår de næste arrangementer finder sted.

Servicevirksomheder der ønsker at blive medlem af ServiceNews.dk kan også selv udgive medlemsnyheder, lave jobopslag og oprette arrangementer. Se mere her: Bliv medlem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyheder fra servicebranchen - Magento shop kommerce Webshop Pressemeddelelse

Mest populære

Ny analyse: Nedlukning af Nordjylland koster virksomhederne 25 mio. kr. i lønkompensation til pendlere

Regeringens ”kraftige opfordring” til at virksomhederne i Nordjylland hjemsender medarbejdere, der bor i en anden kommune end den, virksomheden ligger i, giver en regning...

GF Forsikring får sin første medlemsdirektør

57-årige Bjarne Toftlund er udnævnt som medlemsdirektør i GF Forsikring.Udnævnelsen sker samtidig med, at GF Forsikring står over for en historisk udvidelse af medlemsdemokratiet....

Lidl åbner ny butik i Hillerød

Torsdag d. 10. december åbner Lidl endnu en butik i Hillerød. Denne gang slår Lidl dørene op kl. 8.00 på Carlsbergvej 34, hvor butikschef...

Bil på biometanol viser sig at forurene minimalt

En moderne bil, kørende på biometanol, består den skrappeste biltest og viser sig at forurene langt mindre end tilsvarende kørsel på benzin i forhold...