torsdag 25. juli 2024
ForsideKultur, forlystelser og sportForlystelserSikker og (u)hyggelig Halloween i LEGOLAND®

Sikker og (u)hyggelig Halloween i LEGOLAND®

Frem til den 31. oktober er LEGOLAND® traditionen tro blevet forvandlet til en (u)hyggelig forlystelsespark, hvor der naturligvis stadig er styr på sikkerheden med alle de nødvendige coronatiltag – sådan skriver LEGOLAND Billund i en pressemeddelelse.

Det bliver en (u)hyggelig og ikke mindst sikker oplevelse, når turen går til LEGOLAND® i efterårsferien. Der er pyntet op med græskar i tusindvis, og de små monstre har indtaget Miniland, hvor der også er kommet gang i græskarproduktionen.

– Halloween i LEGOLAND er altid en særlig begivenhed, hvor det er en helt anden oplevelse at gå rundt i parken, når der er pyntet op med masser af græskar og kreative LEGO® udstillinger, siger Kasper Tangsig, pressechef i LEGOLAND.

Som altid er der styr på sikkerheden, og de mange coronatiltag, som løbende er blevet indført og implementeret, er stadig gældende i LEGOLAND.

– Det er først og fremmest vigtigt, at man kan holde afstand til de øvrige gæster, og så er der selvfølgelig masser af håndsprit både ved indgangene og udgangene til vores forlystelser. Der bliver løbende rengjort og desinficeret på overflader, og man skal også huske mundbindet, når man vil spise på en af vores restauranter, siger Kasper Tangsig.

Man kan læse mere om de mange coronatiltag på www.legoland.dk

Brick or Treat og ny skattejagt på mobilen

Det efterhånden velkendte Brick or Treat, hvor børnene går rundt til de små huse, som er placeret rundt i LEGOLAND og møder Halloween-karaktererne, vender også tilbage til LEGOLAND i efterårsferien.

– Brick or Treat er på programmet igen i år, og der har vi også sørget for, at der er sat afstandsmarkeringer op, så man kan holde afstand til de øvrige gæster. Vi har også begrænset kapacitet, så vi anbefaler vores gæster at booke deres plads på vores hjemmeside inden besøget. Derudover vil der være en ny og spændende Halloween skattejagt på programmet, hvor familierne kan deltage i et online Spooki Spil med fede præmier på højkant, siger Kasper Tangsig.

Se hele programmet for Halloween i LEGOLAND på www.legoland.dk

Lidt info om LEGOLAND Billund

I begyndelsen af 1960’erne havde LEGO® produkterne så stor succes, at over 20.000 gæster årligt besøgte fabrikken i Billund. De mange gæster på fabrikken lagde grundstenen til den første LEGOLAND® park, som åbnede i Billund med 625.000 gæster det første år, og her 50 år senere er der otte LEGOLAND parker verden over, som samlet har mere end 15 millioner gæster om året.

ServiceNews
ServiceNewshttps://servicenews.dk
ServiceNews.dk er skabt for at levere nyheder til og om servicevirksomheder i servicebranchen.

Servicevirksomheder kan finde og læse nyheder, se hvilke nye jobs der er blevet oprettet samt hvor og hvornår de næste arrangementer finder sted.

Servicevirksomheder der ønsker at blive medlem af ServiceNews.dk kan også selv udgive medlemsnyheder, lave jobopslag og oprette arrangementer.

Se mere her: Bliv medlem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Mest populære

Nye kommentarer