torsdag 25. juli 2024
ForsideEngroshandel og detailhandelPlantecentrePlantorama skaber rekordregnskab

Plantorama skaber rekordregnskab

Plantorama satser på at være et oplevelsescenter for hele familien med legeland og caféer. Strategiens succes kan aflæses i det nye årsregnskab, som både viser den hidtil største omsætning og bundlinje, sådan skriver Plantorama i en pressemeddelelse.

Oplevelsescentre med legeland og kæledyr til børnene samt caféer og haveartikler til de voksne har vist sig som en god opskrift til en sund forretning hos landets største kæde af have- og dyrecentre. Med en omsætning på knap 463 millioner kroner og et resultat før skat på godt 34 millioner i 2019 kan Plantorama fremvise virksomhedens hidtil flotteste regnskab. I samtlige centre er såvel omsætning som resultat steget i forhold til året før.

– Vi har hele tiden haft fokus på at skabe gode oplevelser for vores kunder, men gennem de seneste år, har vi øget fokus på området og investeret i at skabe et decideret oplevelseskoncept, som kunderne i den grad har taget godt imod. Det ses på vores bundlinje, men vi hører også fra kunderne, at de tager sig god tid, til at komme i centrene, fordi det er en god oplevelse, siger Peter Vang Christensen, der er administrerende direktør i Plantorama.

Han forklarer, at virksomheden fortsat udvikler oplevelseskonceptet, og i løbet af de næste år skal samtlige centre udstyres med kaffebar og legeland.

Nyheder fra servicebranchen - Oplevelseskoncept skaber rekordregnskab hos Plantorama
Med en omsætning på knap 463 millioner kroner og et resultat før skat på godt 34 millioner i 2019 kan Plantorama fremvise virksomhedens hidtil flotteste regnskab. Foto: PR.

Udvider forretningen

Plantorama har i dag 11 centre fordelt over hele landet, og i løbet af det kommende år udvides flåden med yderligere to i henholdsvis Tilst ved Aarhus og Hørsholm. Derudover er et nyt hovedkontor i nærheden af Plantorama i Egå i det nordlige Aarhus på tegnebrættet.

– Vi har længe arbejdet på at åbne en Plantorama i Hørsholm så vi kan nå ud til kunderne langs Nordsjællands østkyst, og vi tror på en rigtig sund udvikling i Østjylland i de kommende år, hvor vi i Tilst åbner vores største plantecenter med både café, legeland og for første gang restaurant, siger Peter Vang Christensen.

Plantorama i Hørsholm bliver på cirka 8600 kvadratmeter mens kunderne i Tilst kan boltre sig i et center på hele 11.800 kvadratmeter.

Tør tage chancen

Mange virksomheder gik på lavt blus, da COVID-19 vendte op og ned på det danske erhvervsliv. Plantorama gik derimod mere offensivt til værks, og for at imødekomme haveejernes behov blev lanceringen af Klik & Få leveret, hvor kunder over hele landet kan få deres varer bragt til døren, fremskyndet.

– Når noget virker som en god idé, er vi ikke bange for at afprøve nye koncepter, og vi forsøger altid at tilgodese de behov, vi ser hos vores kunder. Da corona satte ind, var behovet for at kunne få planter og haveartikler leveret stort. Det reagerede vi hurtigt på, og tiltaget har vist sig at være en stor succes, fortæller Peter Vang Christensen.

ServiceNews
ServiceNewshttps://servicenews.dk
ServiceNews.dk er skabt for at levere nyheder til og om servicevirksomheder i servicebranchen.

Servicevirksomheder kan finde og læse nyheder, se hvilke nye jobs der er blevet oprettet samt hvor og hvornår de næste arrangementer finder sted.

Servicevirksomheder der ønsker at blive medlem af ServiceNews.dk kan også selv udgive medlemsnyheder, lave jobopslag og oprette arrangementer.

Se mere her: Bliv medlem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Mest populære

Nye kommentarer