søndag 8. december 2024
ForsideSportAndre sportsaktiviteterAstralis betalingskort og bank - mere end 6.100 på venteliste

Astralis betalingskort og bank – mere end 6.100 på venteliste

Lunar og Astralis bryder grænserne for, hvad man skal med en bank. Alle danske Astralis-fans kan nu få deres eget Astralis betalingskort i sort metal, som giver adgang til en eksklusivt indhold hos Lunar. Med kortet kan brugerne komme tættere på spillerne, taktikken og holdet bag, og håbefulde talenter kan få insider-tips fra stjernerne. Allerede til den officielle lancering står flere end 6.100 på venteliste for at få adgang til kortet og den nye digitale bankfunktion.

Fra i dag kan alle håbefulde Counter-Strike talenter blive trænet af spillerne fra verdens førende hold samme sted, de kan styre deres penge, betalinger og budgetter. Det er en ny måde at bruge sin bank på, når Astralis i samarbejde med Lunar i dag får sit helt eget betalingskort og univers.

Formålet er at engagere sig med den hastigt voksende skare af esports-fans og gøre banken en mere integreret del af hverdagen for mange unge.

6.100 har skrevet sig på ventelisten og er klar til at Lunar i dag åbner for det nye univers i appen, hvor brugerne kan få et Astralis Visa-kort med adgang til eksklusivt indhold fra Astralis-teamet. Brugerne får blandt andet videoer med tips og tricks, rabatter på merchandise, mulighed for at stille spørgsmål til spillerne direkte i appen og meget mere.

Ken Villum Klausen, Adm. direktør og stifter i Lunar siger:

– Gaming er blevet hverdag for langt de fleste unge, og under pandemien har vi set en endnu større vækst i antallet af gamere og fans, der dagligt engagerer sig i esport på forskellig vis. Alligevel er vi overraskede over, hvor mange, der står i kø til at få mulighed for at sikre sig et Astralis-kort.

– Der er mange fordele som fan, og vi tror helt sikkert på, vi sammen med Astralis kan skabe et helt nyt bånd med vores brugere som både bliver underholdt, men som også får en større kontakt med både banken og deres egen økonomi.

– Både i Danmark og globalt står Astralis ekstremt stærkt når det gælder om at opbygge et vindende hold, en sund kultur og en stor fanskare, som vi nu giver muligheden for at sammensmelte bank, læring og underholdning på en måde, som ikke er set før.

Jakob Lund Kristensen, grundlægger og kommerciel direktør i Astralis Group siger:

– Esport og Astralis appellerer til en bredere og bredere demografi, og vi har oplevet en markant stigning i seere, men også i engagementet hos den voksende fanskare. Fans vil involveres og være tættere på, samtidig med at de også vil mærke at de værdsættes. Det er noget af det, vi søger at opnå ved samarbejdet med Lunar, som giver os nye muligheder for at producere indhold, der ellers ikke ville være lavet.
.
– Det her er vitterligt en ny måde at tænke bank og digital underholdning på og vi kommer til at give de fans endnu mere relevant og underholdende, men også lærerigt indhold.

– At vi allerede nu har mere end 6.100 på venteliste på et rent dansk tiltag, som endnu ikke er blevet præsenteret i sin helhed, viser om noget potentialet i den slags innovative samarbejder, lyder det fra Jakob Lund Kristensen i en pressemeddelelse.

I bank-appen kan brugerne i et særligt Astralis Academy blive trænet af Astralis-stjernerne, de kan få tips til mental træning og performance af spillerne og Astralis’ sportsdirektør Kasper Hvidt.

Der er også live “spørgsmål og svar” med teamet i appen og mulighed for at købe trøjer og alt det nye Astralis-merchandise med rabat. Kortet lanceres i dag på Lunars app.

ServiceNews
ServiceNewshttps://servicenews.dk
ServiceNews.dk er skabt for at levere nyheder til og om servicevirksomheder i servicebranchen.

Servicevirksomheder kan finde og læse nyheder, se hvilke nye jobs der er blevet oprettet samt hvor og hvornår de næste arrangementer finder sted.

Servicevirksomheder der ønsker at blive medlem af ServiceNews.dk kan også selv udgive medlemsnyheder, lave jobopslag og oprette arrangementer.

Se mere her: Bliv medlem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Mest populære

Nye kommentarer